En maleproces


Maleri_08

Jeg bliver ofte stillet spørgsmålet “hvordan gør du?” – og nu har jeg igen haft kameraet ved min side i forbindelse med tilblivelsen af et af mine malerier og foreviget maleprocessen. Jeg kunne naturligvis have taget flere hundrede billeder, men for nu ikke at nogen skal falde i søvn, har jeg begrænset det en anelse :-)

En af de ting, jeg altid prædiker er “start med baggrunden”. I min optik er der meget få regler og derfor også meget få fejl at begå, når man maler, men der er nogle enkelte og klassikeren over dem alle er den glemte baggrund. Man maler og maler og har pludselig fået malet det skønneste motiv, men hvad gør man nu, baggrunden mangler jo… Angsten for at ødelægge motivet gør processen med at male baggrunden til en krampagtig proces og de to ting bliver aldrig helt en helhed. Derfor siger jeg det gerne igen – og igen; “husk den baggrund”.

I dette maleri med katten Kalle har jeg fra start haft en ide om, at baggrunden skulle være blå og mørk og stå i stærk kontrast til et farverigt og lyst motiv. Jeg havde også en idé om, at det skulle ende ud med et kattevæsen af en art, men intet var planlagt ned i detaljer – og jeg kunne såmænd let være endt et helt andet sted. Men jeg startede med den mørke baggrund og begyndte så at “finde” mit motiv med pensel og hvid maling. Det krævede et par runder med udviskning før det blev, som jeg gerne ville have, men så var jeg ellers også klar til at lege løs med flere farver – og her er nogle af de trin maleriet var igennem, inden jeg var tilfreds og satte mit navn i venstre hjørne.

Maleri_01

Maleri_02

Maleri_03

Maleri_04

Maleri_05

Maleri_06

Maleri_07

Maleri_08

Håber I kan bære over med de lidt elendige billeder – rigtig dejlig dag fra Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *