AOF Nordjylland, underviser i akrylmalingens kunst

En blog om kunstUnderviser Tine FaurholdtEn blog om kunstForåret 2010 er jeg tilknyttet AOF Nordjylland som underviser i maleri

Ja, så er kataloget på gaden, og jeg er nu officielt en del af den kreative undervisningsstab hos AOF i foråret 2010 – og nøj, hvor jeg glæder mig!

Det bliver min debut som underviser, men som præsentationen på AOF’s hjemmeside også siger, så er jeg jo til gengæld ikke en ren novice i kunstens verden. Jeg er selvfølgelig heller ikke en gammel grå lærd tudse, men stadig sprudlende og fuld af malerglæde – og det er NETOP min malerglæde som kunstner, som jeg vil gøre mit ypperste for at give videre på de udbudte kurser.

Foruden malerglæde vil kreativitet og inspiration også være absolutte nøgleord. Mine kurser vil ikke handle om at lære at gengive noget perfekt, men derimod personligt! For det er efter min mening i de personlige strøg, at det unikke og den ægte kunst skabes – og så selvfølgelig i ideerne.

Det skal være lysten og glæden, der driver værket, når du maler, og du skal turde turde! Du skal turde se det hvide lærred i øjnene, angribe det og omfavne dine “fejl”, som jo oftest er dem, du lærer af. Og du skal turde udfordre dig selv. Når det så er sagt, så er det jo ikke en overlevelsestur:P Og selvom jeg vil prøve at udfordre og flytte dem, der er åbne for det, så skal der stadig være EN ting, som overskygger alt – nemlig glæden ved at male! Så velmødt til et hyggeligt, sjovt og glædeligt kursus!

En blog om kunstKurserne, hvor jeg underviser i akrylmaling, er:

Onsdag aften på Nibe Skole>>

Fredag formiddag, Boulevarden i Aalborg>>

Fredag eftermiddag, Boulevarden i Aalborg>>

Weekendkursus 13. – 14. marts, Boulevarden i Aalborg>>

Weekendkursus 10. – 11. april, Boulevarden i Aalborg>>

Weekendkursus 8. – 9. maj, Boulevarden i Aalborg>>

En blog om kunst

Herreseje resultater i Google

En blog om kunstHerreseje resultater i Google

Jeg har lige skrevet et blogindlæg på designerblog.dk, hvor jeg glad kan berette, at jeg har opdaget en særdeles fin placering i Googles søgemaskiner. Skriver du ”designer blog” får du 79.600.000 resultater, og jeg har i dag to resultater placeret på side 1! Det er jo herresejt.


“kunstner blog”

I samme åndedrag måtte jeg naturligvis tjekke, hvordan det stod til med denne blog om kunst, og jeg lavede derfor en hurtig søgning på ”kunstner blog”. Og vupti, der var godt nok ”kun” knap 10.000.000 søgeresultater, men til gengæld ligger kunstnerblog.dk HELT i toppen og har besat både plads nummer 1 og 2!

Med mine hjemmesider og blogge som mine primære markedsføringsværktøjer er det jo helt optimalt og super essentielt, at jeg er til at finde i søgemaskinerne, så disse resultater kvalificerer i den grad som godt nyt.

Herlig morgenstund og god dag til jer alle!

En blog om kunst

Nyt maleri – et landskabsmaleri

Landskabesmaleri af kunstner Tine Faurholdt

Landskabsmaleri – en malerigenre, der vel har eksisteret i al den tid maleriet har eksisteret, og en genre, der stadig lever i bedste velgående – også i Galleri Faurholdt.

Ovenstående maleri er et af mine seneste landskaber, som du snart kan se i galleriet. Jeg har i længere tid måtte melde udsolgt på landskabsmalerier, men har efter adskillige opfordringer fundet lyst og inspiration til at male nogle nye. Dette er det første, men jeg tør godt love, at der kommer flere.

Det er stadig ikke kronhjorte ved spejlblanke søer, der præger min malerier. Det er derimod farver og former, lys og bevægelse – og ja så sker det jo, at der forvilder sig nogle får ind i malerierne, som det også er tilfældet på dette maleri.

Jeg forventer, at maleriet kommer med på udstillingen i Hørmested d. 26. – 27. september, så hvis du vil se det “in natura”, har du i hvert tilfælde muligheden der.

(Maleriet måler 20 x 20 cm)