Kunstner klovnerier

Kunstner klovnerier - akryl på papir

Kulørte kunstner klovnerier

Når man, som jeg, er glad i låget, elsker farver og smil på læben, er klovnen som motiv
svær at komme udenom – og det er da heller ikke første gang, at det er klovne,
jeg som kunstner har hældt ud af penslerne.

Og ja, her er så to mere, som jeg lige har fået færdige her i weekenden…

De er begge malet på papir med en kombination af akrylmaling, tusch, blyant og oliekridt.
Jeg er lidt et legebarn for tiden, så papiret som medie passer mig rigtig godt.
Her kan jeg rigtigt sidde og grisse og lege – og ikke mindst tegne,
som jeg kan mærke, at jeg faktisk har savnet lidt.

Malerierne kommer indrammet til at måle 30 x 40 cm, og begge klovne følger
sommerens og sensommerens udstillinger, som starter hos Rebild Kommune
i Nørager tirsdag d. 10/5.

Kulørte hilsner fra
Tine

“Fjordtema”

En blog om kunst

En kunstnerisk udfordring, der kalder på leg
Der er i år valgt et tema til den store påskeudstilling på Lundbæk ved Nibe i dagene 21. – 24. april. Temaet er “Liv ved fjorden”, og alle kunstnere skal komme med deres fortolkning af dette. Oplagt var det selvfølgelig at male de smukke omgivelser ved fjorden her i Nibe, men jeg har valgt at lege og bruge udfordringen til at skubbe mig selv i en lidt ny retning. Præcis hvor jeg ender, ved jeg ikke endnu, men pt er det krabber, der myldrer rundt i mit hoved, og de første streger og penselstrøg kan du se herunder.

En blog om kunstKrabbe

En blog om kunst

Krabben er malet med akrylmaling på papir, og jeg har desuden også anvendt blyant, tusch og oliekridt. Og ja, så er der jo som det fremgår givet godt gas med farveleg.

Jeg er meget interesseret i at høre, hvad du synes om maleriet, så drop mig da endelig en kommentar!

Smil fra Tine