Artiklen fra Nibe avis i tekstform

Artikel i Nibe Avis, august 2010:


Kunst, man bliver glad af!

For en glad og kreativ kunstner, som den lokale Tine Faurholdt, er det en sand fornøjelse, når beskuere og besøgende gang på gang stikker i et stort smil, når de ser hendes malerier. ”Jeg synes, det er skønt, når folk siger til mig, at de bliver glade og i godt humør af at se på mine malerier. Kunst handler jo om at berøre beskueren – at vække følelser. Og glæde er da en skøn ting at kunne vække i folk”, siger Tine Faurholdt med et stort smil.

For Tine startede livet som kunstner for alvor tilbage i 2006, hvor hun besluttede, at nu var det enten eller. I adskillige år havde hun dyrket kunsten og maleriet – bl.a. med et år på Aalborg Kunstskole, men hun havde primært gjort det bag lukkede døre, og malerierne hobede sig op i kælderen. Så enten skulle de blive ved med det, eller også var tiden moden til at vise malerierne frem. Heldigvis valgte hun det sidste, og siden februar 2006 har Tine haft sin egen hjemmeside samt galleri i cyberspace.

I kølvandet på lanceringen af den nye hjemmeside fulgte hurtigt forskellige invitationer og udstillingsmuligheder. ”Det har været en sand luksus”, siger Tine, som er bevidst om, at hun på det punkt har været heldig. ”Men rent held er det vel ikke”, siger hun med et skævt smil – og nej, rent held er det vist ikke. Talentet benægter sig nemlig heller ikke, noget de også har konstateret i bl.a. London, hvor Tine i 2008 blev inviteret over og udstille. ”Ja, det var jo helt vildt!”, siger Tine, da vi kort berører det emne.


Griber muligheden, når den byder sig

London er blot et eksempel på en mulighed, Tine har fået budt – og har grebet. ”Man må jo gribe chancerne, når de er der”, siger Tine, som gennem årene har grebet flere af slagsen. ”Sommetider udfordrer jeg mig selv lidt, som da jeg fx sagde ja til at holde åbningstalen på Lundbæk sidste år. Det var noget af en udfordring sådan at skulle stille sig op foran 400 mennesker. Men jeg tror på, at man udvikler sig, når man prøver sine grænser lidt af. Og det gik jo også rigtig fint”.

Den seneste mulighed, der har budt sig, var muligheden for at undervise, og også den mulighed greb Tine, som i foråret underviste i akrylmaleri i såvel Nibe som i Aalborg. ”Det har været super spændende, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at komme i gang med efterårets hold”, siger Tine, som i efterårssæsonen kører både weekendhold i Aalborg og aftenkursus på Nibe Skole.


Kreativitet over hele linjen

Selvom kunsten, i sær i perioder, fylder rigtig meget, er det stadig kun en hobby. Det har Tine det rigtig fint med, og det skyldes ikke mindst, at hun også i sit professionelle virke, som grafisk designer, får lov at udfolde sig kreativt.

Tine er uddannet Designmanager med speciale i grafisk design og har siden sin dimission i 2001 arbejdet på forskellige nordjyske reklamebureauer. I en kort periode arbejdede hun også som selvstændig freelancer, men det fik hurtigt en ende. ”Da jeg pludselig fandt mig selv uden arbejde midt i en finanskrise, hvor arbejdsløshedskøerne bare voksede og voksede, måtte jeg jo tænke kreativt og satse. Og ja, så lod jeg mig momsregistrere. Men jeg nåede kun at være det en måneds tid, så blev jeg ringet op og tilbudt arbejde på fuld tid hos Degn Grafisk”, fortæller Tine, der ikke tog sig lang betænkningstid, før hun sprang til. ”Jeg synes faktisk, at det var vildt spændende at starte op som selvstændig, men det er nu meget rart, når man ved, der kommer en løncheck ind af døren til den første”, siger Tine, der nu snart har været hos Degn Grafisk i et år.


Lysten skal drive værket

Udover det, at Tine i forvejen får lov at være kreativ ugens fem dage, nævner hun også en anden grund til, at det er rart at holde kunsten på et hobbyplan. ”Jeg trives bedst med at kunne male, når jeg har lyst – når jeg bare ikke kan lade være. Og min erfaring siger mig også, at det er der, jeg præsterer bedst”.

Tine har prøvet at være tidspresset af store udstillinger og været nødt til at male 14 dage i træk for at nå det hele, og det mener hun er langt fra optimalt. ”Det tager ligesom det sjove af det. Legen forsvinder, og man omdannes lige så stille til et produktionsapparat”, siger Tine – og det trives hun tydeligvis ikke med. For Tine er det meget vigtigt at bibeholde legen og kreativiteten. At blive ved med at udforske – og ikke mindst udvikle.

Og hvert maleri skal være unikt. ”Det er da indimellem fristende at gentage et populært maleri. Men det er kun fristende set med økonomiske øjne, for det giver mig intet som kunstner at gentage et maleri, og samtidig synes jeg, det tager noget af det unikke fra det første maleri”, fortæller Tine. Og derfor gør hun det ikke. ”Det er dog sket, at jeg har fået bestillinger, hvor jeg har lovet at lade mig inspirere at et allerede solgt maleri. Men det er også det tætteste, vi kommer på”, siger Tine bestemt.


Atelier og galleri

”Man har vel lov at drømme”, siger Tine, efter vi har haft en snak om fremtiden og hun har afsløret, at hun gerne en dag så sig selv med både eget galleri og et stort atelier, hvor hun kunne svine omkring sig med maling og ikke skulle spekulere på, om der røg en dråbe på gulvet – eller op i loftet for den sags skyld.

Tine bor lige nu i en lejlighed i Nibe med sin 7-årige søn Magnus, og soveværelset er indrettet som både soveværelse, kontor og maleværelse. ”Det er lidt alternativt, når jeg får gæster for at se min kunst, og jeg så inviterer dem ind i mit soveværelse som det første, siger Tine og smågriner, mens hun fortsætter ”men folk tager det nu meget fint”.

Hos Tine er kunder, efter telefonisk aftale, naturligvis altid velkomne til at komme og kigge malerier, men kan man se dem ude på en udstilling, er det det optimale. ”Der hænger de jo alle oppe på væggene – i et ordentligt lys”, siger Tine. Hos Rubaks i Urbansgade i Aalborg kan man altid komme til at se nogle af Tines malerier. Her hænger nemlig fast et udvalg af kunstnerens malerier.En blog om kunst

Rapport fra “Kunst på første” i AKKC

En blog om kunstKunstner Tine Faurholdt

Her sidder jeg i min stand på kunstnermessen “Kunst på første”, som nu i flere år har været en del af Forårsmessen. Det var første gang jeg deltog, og det var super spændende – også selvom publikum svigtede lidt…


Planlægning og ophængning

Efter flere måneders planlægning og rigtig mange timer med penslerne i hånden, nåede vi endelig dagen, hvor malerierne skulle hænges op. I godt selskab af min dejlige og meget hjælpsomme kæreste fik jeg puslespillet til at gå op, og 9 malerier blev hængt op på mine 4 meter væg. Derudover fik vi nogle placeret på nogle små borde og andre, som var en del af mit oprydningssalg, fik en plads på gulvet. Alt i alt fik vi den lille stand godt og flot fyldt op. Så efter 3 timer var der ikke andet at gøre end at tage hjem og få sig en god nattesøvn, inden det sådan for alvor gik løs næste morgen kl. 10.


Fredag var pensionisternes dag

Fredag fandt i alt 4.400 mennesker vej til Aalborg Kongres og Kultur Center. Hvor mange af dem, der fandt vej op til kunsten og mine malerier på 1. sal, tør jeg ikke spå om, men en del af dem gjorde da heldigvis:-) En overvejende del af dem, var pensionister, der benyttede sig af den billige fredagsbillet til 25 kr.. Det gav anledning til en masse hyggesnak og en masse skulderklap, men salgspotentiale var der desværre ikke meget af, hverken på min stand eller på resten af 1. sal.


Malerier man bliver glad af!

Lørdag fandt omkring 10.000 mennesker vej til AKKC, og der var derfor masser at tage sig til – dejligt! Og sikke mange roser man kunne høste sig! Som jeg før har oplevet det, var de mest anvendte bemærkninger: “Sikke dejlige malerier”, “Skønne farver” og den altoverskyggende – “Det er malerier, man bliver GLAD af!”. Og det er bestemt noget, JEG bliver glad for at høre! Det er jo skønt at kunne glæde andre med min kunst, som jeg jo netop selv finder så megen glæde ved.

Søndag, havde jeg håbet, ville blive den største dag, men det helt store ryk-ind udeblev, og de mennesker, der havde fundet vej, var ikke umiddelbart meget kunstinteresserede. Mange lod til at være ude på den årlige og traditionsbundne søndagstur…

Så alt i alt en weekend, hvor publikum svigtede os lidt, og salget over hele linjen ikke var overvældende, men bestemt også en rigtig dejlig weekend, hvor der blev skabt mange kontakter, hvor jeg blev inviteret med på nye udstillinger, og hvor jeg fik udleveret rigtig mange visit- og postkort. Samtidig fik jeg som sagt en hel masse rosende rygstød, som alle jo nyder og motiveres af:-)

Så jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg vil være at finde på kunstmessen igen næste år. Det kan kun tiden vise.


Tak til alle jer, der kiggede forbi!

En blog  om kunst