Sidste underskrift sat inden weekendens udstilling…

I weekenden går det igen løs i Nørhalne under overskriften “Nørhalne viser Kunst”. For 3. år i træk er jeg blevet optaget på den altid spændende udstilling og jeg glæder mig til igen at hilse på de andre kunstnere og alle de besøgende. I 2012 var der cirka 5.000 besøgende og i år forventes mindst det samme, når 52 kunstnere fra nær og fjern stimler sammen og viser deres kunstværker frem.

Ugle af kunstner Tine Faurholdt

Jeg har to helt spritnye malerier med og det sidste, som knap er tørt er denne ugle i 80 x 80 centimeter. Maleriet bærer titlen “Hmm?” og kan altså blandt andet ses i Nørhalne fra på torsdag.

Sensommer stemning

Det er ved at være rigtig længe siden jeg sidst er trukket i malerkitlen, men nu meldte lysten sig – og det samme gør snart efterårets udstillinger, så det var jo egentlig meget heldigt ;)

I forbindelse med mit sidste malerkursus i foråret fik jeg påbegyndt et lille nyt landskab i målene 50 x 50 cm, og efter at have stået og gloet på mig fra sin hylde i omtrent 3 måneder har det nu fået en overhaling og 3 timers ny maling og narrestreger. Jeg tror, det er ved at være, hvor jeg gerne vil have det. Nu er det i hvert tilfælde sat på hylden igen, så jeg kan skule videre. Stilen er meget min, men farverne har fået et lille tvist. Selv bliver jeg hensat til en sensommer aften eller et eventyrland, hvor alt summer af liv, fantasi og drømme.

Håber I kan lide det :) Fortsat dejlig søndag fra Tine

Sommerstemning…

Efter et usædvanligt travlt forår (ovenpå en travl vinter), hvor den ene udstilling bare har afløst den anden, holder jeg for tiden en lille frivillig pause fra malingen og penslerne og nyder sommeren. Stort set alle malerier er ude i udstilling – dels hos KMD og dels hos Rubaks i Urbansgade i Aalborg. 1. juli slutter udstillingen hos KMD og som det ser ud nu, skal jeg sørme have malerier hjem på væggene igen! Ja, det er jo både godt og skidt, men efter 8 måneder uden, bliver det da faktisk helt ok :)

Imens penslerne ligger stille og batterierne lades op, leger jeg blandt andet lidt med mit kamera fra tid til anden. Forleden blev jeg nødt til at stoppe bilen på vej til arbejde, for at forevige et af årets helt store undere – valmuen. Og hvorfor ikke dele…