Nørhalne Viser Kunst 2012

Jeg havde egentlig gået og forestillet mig, at mit liv som kunstner i 2012, skulle være stille og roligt, men det er der ikke meget, der tyder på ind til videre. Min november/december-udstilling blev forlænget et par uger ind i januar og om små to uger går det igen løs i Nørhalne, hvor jeg for 2. år i træk er blevet optaget som udstiller.

Nørhalne klinger langt fra så fedt som New York eller London, men man skal ikke sådan skue hunden på hårene. Det er faktisk en temmelig flot udstilling, som hvert år trækker rigtig mange gæster til. Så har du bare lidt lyst til at være kulturel, vil jeg på det varmeste anbefale dig at kigge forbi en af dagene. Øverst har du udstillingsplakaten med de relevante informationer. Håber vi ses :)

Vind et gavekort…

Forær dig selv, eller en du holder af, et maleri i julegave…
Julen er jo højtid for gaver, og således har jeg også valgt at sætte en over styr. Alle der frem til d. 24. december melder sig på min facebook side – klikker “synes godt om” selve siden “Tine Faurholdt” og deler linket til konkurrencen, deltager i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr. til mit galleri. Gavekortet kan indløses i hele 2012. Så er du ikke allerede en “synes-godt-om’er”, synes jeg da, du skulle se at blive det.

Så besøg www.facebook.com/kunstner.tinefaurholdt, “synes godt om”, find ovenstående opslag på væggen, klik “del” og du er med i konkurrencen.

En weekend i kunstens tegn…

Selvom året ikke er forbi endnu, kan jeg allerede nu konstatere, at 2011 er det år, der har nuppet flest timer i kunstens tegn – og denne weekend bliver ingen undtagelse. Fredag er gået med at aflevere malerier til udstillingen hos Alles Kunst i Hjørring – og i morgen samt søndag skal jeg undervise i akrylmaleri inde i Aalborg. Der er fart over feltet, men det er herligt, og jeg glæder mig til at møde mine kursister.

Rigtig dejlig og kulørt weekend til jer alle :)