Nørhalne Viser Kunst 2012

Jeg havde egentlig gået og forestillet mig, at mit liv som kunstner i 2012, skulle være stille og roligt, men det er der ikke meget, der tyder på ind til videre. Min november/december-udstilling blev forlænget et par uger ind i januar og om små to uger går det igen løs i Nørhalne, hvor jeg for 2. år i træk er blevet optaget som udstiller.

Nørhalne klinger langt fra så fedt som New York eller London, men man skal ikke sådan skue hunden på hårene. Det er faktisk en temmelig flot udstilling, som hvert år trækker rigtig mange gæster til. Så har du bare lidt lyst til at være kulturel, vil jeg på det varmeste anbefale dig at kigge forbi en af dagene. Øverst har du udstillingsplakaten med de relevante informationer. Håber vi ses :)

Farver på en gråvejrsdag…

Maleri af kunstner Tine Faurholdt


“Jeg maler, hvad jeg føler”, er et udtryk mange kunstnere har brugt – også undertegnede. og ingen tvivl om, at et maleri er en kunstners spejlbillede. Du kan ikke male sigende kunst, uden at give et bette kun af dig selv.

Men render jeg så konstant rundt som en lalleglad abe, kunne man jo spørge sig selv, når man tager et kig på mine malerier, der jo som regel er fyldt med farver og finurligheder. Næ! er svaret. Eller jo, det gør jeg heldigvis som regel, men selvfølgelig er der også gråvejrsdage, og her kan jeg finde på at bruge min kunst lidt som positiv psykologi. Det vil for mig sige, at jeg i stedet for at dyrke det grå og triste finder farvepaletten frem og maler mig glad. Hvorfor sidde og tvære i grå toner blot fordi det er en gråvejrsdag? Hvilket formål tjener det? Nej frem med farver, leg og giv den gas, så skal solen såmænd nok dukke frem igen før eller siden :-)

Nedenstående maleri har jeg lige gjort færdigt i dag. (Og ja, det regner faktisk lidt på disse kanter :D). Jeg kalder det “Elefantklovnen”. Det måler 50 x 50 cm. og skal med på udstillingen i Hou ultimo august.

Maleri malet af Tine Faurholdt, nordjysk kunstner

Tak for opmærksomheden. Farverige hilsner, Tine