Gæsteudstiller i Nibe

Knap har jeg fået tingene kørt hjem fra den ene udstilling, før de er afleveret det næste sted. Udstillingen i Nørhalne (bill.) er vel overstået, og mine malerier hænger nu hos Galleri Kunst uden Rammer i Nibe. Faktisk i nabobygningen, så det kunne næsten ikke være nemmere.

De første malerier hang allerede i galleriet i sidste weekend, men i dag er de sidste “rester” fra Nørhalne afleveret og fra fredag kan alle malerierne ses i galleriet. Søndag d. 12/2 kl. 13 vil der være mulighed for at få en snak med mig og et par andre kunstnere i galleriet.

Kig forbi, hvis du har tid, lyst og lejlighed :o)

 

Nordjyske omtaler fernisering…

I forbindelse med udstillingen af mine malerier og ferniseringen hos Alles Kunst i Hjørring på lørdag kl. 10, er jeg i dag blevet gjort opmærksom på, at Nordjyske har lavet en lille omtale i Vendelbo Posten. Jeg har ikke set selve papirudgaven, men man kan læse lidt her på dette link.

Håber vi ses på lørdag :)

Farver på en gråvejrsdag…

Maleri af kunstner Tine Faurholdt


“Jeg maler, hvad jeg føler”, er et udtryk mange kunstnere har brugt – også undertegnede. og ingen tvivl om, at et maleri er en kunstners spejlbillede. Du kan ikke male sigende kunst, uden at give et bette kun af dig selv.

Men render jeg så konstant rundt som en lalleglad abe, kunne man jo spørge sig selv, når man tager et kig på mine malerier, der jo som regel er fyldt med farver og finurligheder. Næ! er svaret. Eller jo, det gør jeg heldigvis som regel, men selvfølgelig er der også gråvejrsdage, og her kan jeg finde på at bruge min kunst lidt som positiv psykologi. Det vil for mig sige, at jeg i stedet for at dyrke det grå og triste finder farvepaletten frem og maler mig glad. Hvorfor sidde og tvære i grå toner blot fordi det er en gråvejrsdag? Hvilket formål tjener det? Nej frem med farver, leg og giv den gas, så skal solen såmænd nok dukke frem igen før eller siden :-)

Nedenstående maleri har jeg lige gjort færdigt i dag. (Og ja, det regner faktisk lidt på disse kanter :D). Jeg kalder det “Elefantklovnen”. Det måler 50 x 50 cm. og skal med på udstillingen i Hou ultimo august.

Maleri malet af Tine Faurholdt, nordjysk kunstner

Tak for opmærksomheden. Farverige hilsner, Tine