Må melde udsolgt i kategorien “Landskabsmalerier”…

Landskabsmaleri af den nordjyske kunstner Tine FaurholdtEfter en forrygende weekend i Nørhalne må jeg nu melde udsolgt i kategorien “landskabsmalerier”. Jeg lovede en af de besøgende at få dette landskab smidt op her på siden, så det kunne vises frem derhjemme – det er hermed gjort, men “desværre” bliver det samtidig med meddelelsen om, at det er solgt…

Inden for de nærmeste dage, skal jeg nok sørge for en generel opdatering af siden her. Er der noget specifikt du mangler, så skriv til mig! Og vil du gerne løbende følge med på første række, kan jeg varmt anbefale dig at følge med på min facebookside:
https://www.facebook.com/kunstner.tinefaurholdt

Tak til alle, der kiggede forbi.

Farverige hilsner,
Tine

 

Sidste underskrift sat inden weekendens udstilling…

I weekenden går det igen løs i Nørhalne under overskriften “Nørhalne viser Kunst”. For 3. år i træk er jeg blevet optaget på den altid spændende udstilling og jeg glæder mig til igen at hilse på de andre kunstnere og alle de besøgende. I 2012 var der cirka 5.000 besøgende og i år forventes mindst det samme, når 52 kunstnere fra nær og fjern stimler sammen og viser deres kunstværker frem.

Ugle af kunstner Tine Faurholdt

Jeg har to helt spritnye malerier med og det sidste, som knap er tørt er denne ugle i 80 x 80 centimeter. Maleriet bærer titlen “Hmm?” og kan altså blandt andet ses i Nørhalne fra på torsdag.

Sensommer stemning

Det er ved at være rigtig længe siden jeg sidst er trukket i malerkitlen, men nu meldte lysten sig – og det samme gør snart efterårets udstillinger, så det var jo egentlig meget heldigt ;)

I forbindelse med mit sidste malerkursus i foråret fik jeg påbegyndt et lille nyt landskab i målene 50 x 50 cm, og efter at have stået og gloet på mig fra sin hylde i omtrent 3 måneder har det nu fået en overhaling og 3 timers ny maling og narrestreger. Jeg tror, det er ved at være, hvor jeg gerne vil have det. Nu er det i hvert tilfælde sat på hylden igen, så jeg kan skule videre. Stilen er meget min, men farverne har fået et lille tvist. Selv bliver jeg hensat til en sensommer aften eller et eventyrland, hvor alt summer af liv, fantasi og drømme.

Håber I kan lide det :) Fortsat dejlig søndag fra Tine