Kunstnerlegat eller sponsor søges…

Hvad gør man, når man som kunstner står foran noget, der ligner et once in a lifetime tilbud? Man tænker og tænker og grubler lidt mere… Og hvad er der så lige at tænke over, når man er blevet inviteret til London af et galleri? Det burde da være lige til, af sted med mig;-) Men så er der jo lige det med økonomien, som stadig giver mig lidt grå hår.

Det vil uden tvivl være en kanon oplevelse – det hersker der ikke rigtig tvivl om. Det vil også være en styrke rent markedsføringsmæssigt – det burde også være ganske vist. Men er det små 15.000 kr. værd? For det beløber regningen sig til, hvis ikke jeg får solgt et maleri eller to på udstillingen…

Jeg tænker lige lidt mere, og imens hører jeg hjertens gerne fra dig, hvis du kender til legater eller sponsorater, man kan søge, når man står med sådan en chance i hånden.

Hilsner fra grubleren Tine:-)

Vellykket udstilling i weekenden

Besøgstallet levede ikke helt op til forventningerne, men weekenden blev alligevel en succes med salg og en masse nye kontakter til såvel kunstnere som kunder. Jeg modtog rigtig mange smil og rigtig mange rosende ord, når de besøgende passerede mine malerier – og det er jo bare en enorm og dejlig rus, som for alvor sætter gang i inspirationen. Så det varer ikke længe, før jeg igen må have fingrene i malingen:)…

Man hører jo også mange sjove ting, når man sådan står og observerer de besøgende. Den bedste kom fra en dreng på en 8-9 år, som var “slæbt” med af sin mor. De kiggede på et af mine malerier, og moren fortalte ham, at det kostede 5.500 kr. Det synes han jo godt nok var mange penge og spærrede øjnene op. Men moren var helt cool og fortalte ham, at det koster sådan noget. Ikke overbevist siger knægten:

“Det koster de ikke i A-Z”! smiley Børn er sgi skønne!

Klar til udstilling i Hørmested

Jeg kiggede måske nok lidt, da jeg fandt papirerne frem og konstaterede, at weekendens sensommerudstilling rent faktisk ikke var i selve Sindal, men udenfor i en by med det alt andet end flaterende navn “Hørmested”. Det er svært at fremmane positive associationer, når man siger det navn højt, men rent galt stod det ikke til – Krak kunne finde vej:) Så da weekendklokken ringede ud på arbejdet, lagde jeg, efter en opsamlingsrunde hos Rubaks, kurs mod Hørmested.

Og frem kom jeg, både med min mor – den altid pålidelig assistent – og alle mine 20 malerier. Jeg vil ikke påstå, at det ikke ligger lidt langt ude, men det er HELT sikkert turen værd. Jeg så kun en brøkdel af den store udstilling, men det skinnede klart og tydeligt igennem, at der ikke er tale om en “åben” udstilling, men derimod en udstilling med håndplukkede kunstnere. Niveauet er højt og bredden utrolig stor. Så det er nok ikke helt uden grund, at udstillingen plejer at kunne hive omkring 1.600 gæster ind i løbet af en weekend:)

Så er du lidt kunstinteresseret, kan jeg stærkt anbefale dig at kigge forbi i weekenden – og navnet til trods, lover jeg, der ikke lugter i Hørmested!

Ferniseringen er i morgen lørdag kl. 10.00 – vel mødt!