Kunstner klovnerier

Kunstner klovnerier - akryl på papir

Kulørte kunstner klovnerier

Når man, som jeg, er glad i låget, elsker farver og smil på læben, er klovnen som motiv
svær at komme udenom – og det er da heller ikke første gang, at det er klovne,
jeg som kunstner har hældt ud af penslerne.

Og ja, her er så to mere, som jeg lige har fået færdige her i weekenden…

De er begge malet på papir med en kombination af akrylmaling, tusch, blyant og oliekridt.
Jeg er lidt et legebarn for tiden, så papiret som medie passer mig rigtig godt.
Her kan jeg rigtigt sidde og grisse og lege – og ikke mindst tegne,
som jeg kan mærke, at jeg faktisk har savnet lidt.

Malerierne kommer indrammet til at måle 30 x 40 cm, og begge klovne følger
sommerens og sensommerens udstillinger, som starter hos Rebild Kommune
i Nørager tirsdag d. 10/5.

Kulørte hilsner fra
Tine

Malerierne er nu klar til påskeudstilling 2011

“Livet ved fjorden”

Det har holdt lidt hårdt denne gang, men selvfølgelig nåede man det – malerierne er nu klar til årets påskeudstilling på Lundbæk Landbrugsskole, hvor der i år vil blive fremvist kunst af i alt 29 kunstnere.

Maleri med krabber af kunstner Tine Faurholdt
Maleri af kunstner Tine Faurholdt. 1 x 1 meter. Akryl på lærred.

Som nævnt tidligere er udstillingen i år blevet tematiseret, og alle kunstnere har haft til opgave at fortolke på ordene “Livet ved fjorden”. Helt oplagt havde det jo været at male de smukke omgivelser, vi omgiver os med her ved fjorden i Nibe, men hvorfor nu gøre det oplagte (:-)) Jeg har valgt at lade de mange krabber i fjorden være mit udgangspunkt, og det er i alt blevet til 4 malerier – 3 mindre på papir + maleriet herover. Både det at skifte motiv, at lege med papir og nye farver har været en udfordring – men en super sjov en af slagsen, og nu glæder jeg mig bare til at opleve modtagelsen af de nye værker.

Påskeudstillingen har fernisering på torsdag kl. 14.00, hvor der vil blive budt på et glas vin, mens der holdes åbningstale. Underholdning vil der også være i form af akustisk musik, og for dem der har lyst, vil der kunne købes en kop kaffe og et stykke kage. Men vigtigst af alt, vil der naturligvis kunne ses en masse kunst. (Entré 25 kr.)

Rigtig god påske til jer alle!

 

“Fjordtema”

En blog om kunst

En kunstnerisk udfordring, der kalder på leg
Der er i år valgt et tema til den store påskeudstilling på Lundbæk ved Nibe i dagene 21. – 24. april. Temaet er “Liv ved fjorden”, og alle kunstnere skal komme med deres fortolkning af dette. Oplagt var det selvfølgelig at male de smukke omgivelser ved fjorden her i Nibe, men jeg har valgt at lege og bruge udfordringen til at skubbe mig selv i en lidt ny retning. Præcis hvor jeg ender, ved jeg ikke endnu, men pt er det krabber, der myldrer rundt i mit hoved, og de første streger og penselstrøg kan du se herunder.

En blog om kunstKrabbe

En blog om kunst

Krabben er malet med akrylmaling på papir, og jeg har desuden også anvendt blyant, tusch og oliekridt. Og ja, så er der jo som det fremgår givet godt gas med farveleg.

Jeg er meget interesseret i at høre, hvad du synes om maleriet, så drop mig da endelig en kommentar!

Smil fra Tine