Håndsignerede kunstplakater i begrænsede oplag…

Plakater_70x100cm_iRAMME_Alle3_800pxSå blev det en realitet – fra i dag kan du bestille en kunstplakat med et af mine værker. I første omgang har jeg udvalgt de ovenstående 3 malerier, men på sigt vil der komme flere motiver at vælge imellem. Allerede nu har jeg mange, der efterspørger plakater med landskaber, så så snart jeg har fået malet nogle nye store landskaber vil der også følge plakater med disse :-)

Jeg har haft rigtig mange tanker i forbindelse med lanceringen af mine første plakater – ikke mindst fordi det er så vigtigt for mig ikke at tage værdien fra det originale maleri. Flere har foreslået mig, at få malerierne optryk på lærred for på den måde at holde ved det originale udtryk, men det har aldrig været en del af mine overvejelser. Det skal ikke være kopier, men gengivelser på et andet medie, så begge produkter rummer originalitet.

Plakater_PRISER

Håndsignering og begrænsede oplag
Vil jeg gerne sælge en million milliard plakater? Nårh ja, det vil jeg da gerne, men det er ikke det, jeg har valgt at gå efter (i første omgang ;-)). Denne plakatproduktion bliver en eksklusiv produktion, hvor hvert motiv max printes 100 gange – og hver enkelt plakat vil blive nummereret og håndsigneret med blyant.

Du kan se og læse meget mere under det nye menupunkt “Kunstplakater” oppe i den vandrette menu.

Pelle Fant – nyt farverigt maleri

Foråret er over os. Fuglesang, spirende blomster, blå himmel og lys! Uhmm, det er skønt og jeg kan i den grad mærke, hvordan det sender kriblende instrukser ud i fingerspidserne. Der skal males – og der skal bruges farver – bunker af glade farver.

PelleFant_520px

Således har jeg lige lavet denne elefant, som godt inspireret af en af mine tro følgere på www.facebook.dk/kunstner.tinefaurholdt fik navnet Pelle Fant.

Pelle Fant er det tredje maleri i en lille serie af malerier, hvor jeg helt bevidst har villet lege og prøve noget nyt af. Det har været super sjovt og jeg er faktisk rigtig godt tilpas med alle tre malerier. Herunder er de to andre. “Hmm?” og “Katten Kalle”, som jeg også har vist jeg tidligere.

Hmm_520px

KalleKat_520px

Må melde udsolgt i kategorien “Landskabsmalerier”…

Landskabsmaleri af den nordjyske kunstner Tine FaurholdtEfter en forrygende weekend i Nørhalne må jeg nu melde udsolgt i kategorien “landskabsmalerier”. Jeg lovede en af de besøgende at få dette landskab smidt op her på siden, så det kunne vises frem derhjemme – det er hermed gjort, men “desværre” bliver det samtidig med meddelelsen om, at det er solgt…

Inden for de nærmeste dage, skal jeg nok sørge for en generel opdatering af siden her. Er der noget specifikt du mangler, så skriv til mig! Og vil du gerne løbende følge med på første række, kan jeg varmt anbefale dig at følge med på min facebookside:
https://www.facebook.com/kunstner.tinefaurholdt

Tak til alle, der kiggede forbi.

Farverige hilsner,
Tine