Nyt maleri – et landskabsmaleri

Landskabesmaleri af kunstner Tine Faurholdt

Landskabsmaleri – en malerigenre, der vel har eksisteret i al den tid maleriet har eksisteret, og en genre, der stadig lever i bedste velgående – også i Galleri Faurholdt.

Ovenstående maleri er et af mine seneste landskaber, som du snart kan se i galleriet. Jeg har i længere tid måtte melde udsolgt på landskabsmalerier, men har efter adskillige opfordringer fundet lyst og inspiration til at male nogle nye. Dette er det første, men jeg tør godt love, at der kommer flere.

Det er stadig ikke kronhjorte ved spejlblanke søer, der præger min malerier. Det er derimod farver og former, lys og bevægelse – og ja så sker det jo, at der forvilder sig nogle får ind i malerierne, som det også er tilfældet på dette maleri.

Jeg forventer, at maleriet kommer med på udstillingen i Hørmested d. 26. – 27. september, så hvis du vil se det “in natura”, har du i hvert tilfælde muligheden der.

(Maleriet måler 20 x 20 cm)

Månedens kunstner i Spar Nord

Fra i dag og måneden ud vil det være muligt at se et bredt udvalg af mine malerier i Spar Nords afdeling i Aalborg Storcenter. Det er både en kigge- og købeudstilling, og du er meget velkommen til at slå et smut forbi.

Udstillingen består af landskabsmalerier såvel som nogle af mine malerier med væsner og skæve eksistenser. De aller nyeste malerier er også med – faktisk også et par stykker, du ikke kan se i galleriet endnu.