Mit atelier, mit værksted, min drøm
November 2013 skulle vise sig at blive starten på et helt nyt liv. For mig og min dengang 10-årige søn Magnus. Mest for sjov sad jeg en søndag og surfede boligsider, men pludselig var det der. Huset. Drømmen. Atelieret.
Da mægler kom, var hun én stor undskyldning. Hun havde ingen nøgle til huset. Den kørte en kollega rundt med. Så vi måtte i første omgang kigge på haven og udhusene. Vi startede med det største, et udhus på cirka 40 kvm i bunden af grunden. Oprindeligt, i 1924, bygget som atelier og derfor udstyret med store vinduespartier og skønt lysindfald.
Jeg kiggede ind i rummet og straks var mavefornemmelsen der. Jeg var forelsket. Ja, forblændet vil nogen mene, for jeg ignorerede fuldstændig det sammenbraste tag, de store algeaflejringer og det generelt nedbrudte rum. Jeg så mulighederne. Og drømte videre.
(På billedet herunder kan du se, hvor slemt det stod til i atelieret kort inden renoveringen blev igangsat).
Drømmen blev til virkelighed. Jeg fik lov at købe huset og i maj 2014 fik vi nøglen. Det var af gode grunde hovedhuset, der skulle tages hånd om i første omgang, men året efter blev det heldigvis tid til renovering af atelieret og i dag har jeg det skønneste værksted, hvor jeg må svine og lade tingene stå fremme. Det slår det at male i sit soveværelse i en lille lejlighed med temmelig mange mil.
Jeg holder i ny og næ åbne atelierdøre, hvor alle er velkomne til at kigge forbi. Vil du gerne forbi og se mine malerier kan jeg også altid kontaktes på tine@kunstnerblog.dk